Tuesday, March 20, 2007

tevarmer og dækkeservietter


Tevarmer er egentligt bare tre stykker (formet som på billedet) syet sammen. Syningerne er vist udenpå for at gøre den mere grov.
Dækkeservietterne er filtede flader - her kan man lave meget skæg ved at blande forskellige farver uld og lave mønstre.
Jeg kan ikke huske hvor billedet er fra

Keyhanger


Man kan enten strikke eller sy Key-hangers.
Hvis man strikker kan nybegyndere i strik bare strikke retstrik hele vejen igennem.
Man kan også sy en lang strop - og sy perler, lave tryk, brodere eller noget helt fjerde.
Billedet er fra www.frydoggammen.dk

Filtede brocher




Når man filter kan man klippe filten ud og sætte det sammen på mange forskellige måder i brocher.
Sy lidt perler fast i midten og på en nål.
Jeg kan ikke huske hvor billedet er fra..

Armbånd med læder, filt og cykelslange


Sjov måde at lave et armbånd på. På armbåndet er der forskellige flade stykker af cykelslangedæk, læderstykker og filt. Imellem er der perler.
Det ser ud til at armbåndet er lavet på wire - det holder godt og er nemt at arbejde med.
Leg med perlerne og farverne..
Jeg kan ikke huske hvor billedet er fra..

Monday, March 19, 2007

Varmere til glas


Disse varmere til glas er rigtig søde og gode hvis man kan lide at drikke kaffe, te, varm kakao osv. Skeen er lige ved hånden til at røre sukker eller andet ud.
Man filter en flade (husk at ulden kryber meget) og klipper den i form. Herefter syer man en løbegang hvori der kan være en ske. Herefter kan man måle op om glasset hvor stor en omkreds selve varmeren skal have. man kan enten vælge at vise syningen udenpå eller indeni.

Som man kan se på billederne kan man lave mønstre i filten eller ej.

grydelapper med maskinbroderi


maskin-broderi er en rigtig nem måde at lave noget sjovt og anderledes på.
Sæt en farve i overtråden (hvilken farve undertråden er i og for sig irrelevant - hvis man syer på et stykke sort stof kan man bare bruge sort undertråd - så er man fri for at skifte så ofte). Lad så ellers bare maskinen køre - man kan lave blomster, hjerter og andre tegninger - man kan lege med de forskellige søm eller sy flere gange oven i hinanden med forskellige farver - der er masser af muligheder.
Hvis man syer grydelapper er det en god ide at have noget imellem lagene af stof så man ikke brænder sig - fx. pladevat, volumenvlies, thinsulate eller andet.

vaser af cykelslanger


Hvis man har en sodavandsflaske af plastic kan man lave en sjov vase med cykelslanger. Cykelslanger kan man ofte få gratis hos cykelhandleren - men så skal man selv lige gøre dem rene.


Udenpå vasen er der snoet kobbertråd..


Jeg kan ikke huske hvor billedet er fra!